Europa Stemmer for at sende hemmelige bankdata til amerikanske myndigheder

Efter måneder af forhandling gav Europa-Parlamentet endelig sin samtykke til den kontroversielle Swift-aftale torsdag.

Den såkaldte Swift-aftale giver mulighed for overførsel af penge EU-borgernes finansielle data til amerikanske myndigheder som led i Terrorist Finance Tracking Programme (TFTP). Parlamentet afviste oprindeligt aftalen i februar om bekymringer over borgerlige frihedsrettigheder. Men efter at både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd - bestående af alle EU's statsoverhoveder - godkendte planen, kom Parlamentet under øget pres for at gøre det muligt for aftalen at gå videre.

Kommissionen reviderede det oprindelige forslag med indrømmelser til Parlamentet og dets medlemmer stemte for at godkende det reviderede forslag fra 484 til 109. Der var kun 12 hverken for eller imod.

[Yderligere læsning: Sådan fjerner du malware fra din Windows-pc]

I modsætning til Parlamentets støtte anerkender den nye aftale ambitionen for Den Europæiske Union at etablere et system svarende til TFTP, hvilket kunne gøre det muligt at udvinde data på EU-jordbunden. USA har forpligtet sig til at yde bistand til oprettelsen af ​​et sådant system.

En af de største bekymringer vedrørende den femårige Swift-aftale var, hvem der ville være ansvarlig for E.U. side. Dette problem er blevet behandlet med oprettelsen af ​​en dedikeret enhed i Europol, Den Europæiske Politienhed, under tilsyn af databeskyttelsesofficeren. Data kan kun overføres med Europols godkendelse, fra sag til sag og i de mindste mulige mængder. Europol nægtede at give specifikke detaljer om sikkerhedsuddannelsen hos de involverede.

Men ifølge EDRI (European Digital Rights), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og flere andre databeskyttelsesmyndigheder er aftalen i strid med det private liv af potentielt alle europæere. Kommissær Malmström afviste dette og sagde, at de europæiske borgere har fået dobbelt garanti for "fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til adgang og brug af data, og for det andet adgang til passende redskaber og klageprocedurer for at sikre, at privatlivet er beskyttet."

Mange forbruger- og borgerlige frihedsorganisationer forbliver dog bekymrede for sikkerhedsaspektet. EDPS (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse) påpegede, at Europol ikke er en judiciel myndighed. Desuden advarede ni medlemmer (medlemmer af Europa-Parlamentet) i udvalget for borgerlige frihedsrettigheder, der modsatte sig aftalen, at aftalen kunne bryde europæiske databeskyttelsesregler og kunne stå over for en juridisk udfordring ved EF-Domstolen. Modstandere siger, at aftalen er ulovlig, fordi den krænker retten til privatlivets fred, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention.

EDPS opfordrede også til oplagringsperioden for ikke-udpakkede data (dvs. data, som de amerikanske retshåndhævende myndigheder har ikke adgang til terrorrelaterede undersøgelser) reduceres betydeligt - i øjeblikket kan USA holde disse oplysninger i fem år. De data, som Swift indeholder, indeholder navnene på bankkontoindehaverne og deres kontonumre.

De europæiske borgere har også velbegrundede bekymringer over "missionskryp" - udvidelsen af ​​programmet til at undersøge dataene af andre grunde end terroristsporing - De amerikanske myndigheder var i hemmelighed adgang til oplysningerne i fem år. US Treasury Department krævede først adgang til Swifts fortrolige data efter 11. september angreb og udstedte obligatoriske dagpengene. Swift undlod imidlertid at underrette de ansvarlige EU-myndigheder, og situationen blev først afsløret efter en rapport i Wall Street Journal i 2006.

Den omarbejdede aftale indeholder krav fra EP-medlemmer om at lade en EU-tjenestemand være til stede i USA, da Amerikanske terrorbekæmpelsesembedsmænd uddrager og gennemgår data, der er sendt til dem fra EU via Swift, og europæere kan søge erstatning fra de amerikanske myndigheder, hvis data misbruges.

Aftalen er allerede undertegnet af EU og USA og træder i kraft 1. august.