Aftaleret: Fortolkning
Uenigheder mellem EU og USA om, om den nuværende forhandlingstekst fra en hemmelig international ophavsretlig traktat blev frigivet, blev meget i denne uge med offentliggørelsen på en fransk hjemmeside af en lækket version af den seneste traktatudkastet.
Traktaten vil kræve, at nogle underskrivere øger beskyttelsesniveauet for ophavsret og varemærkeindehavere, herunder indførelse af strafferetlige sanktioner for dem, der forkæmper forfalskning eller piratkopiering i kommerciel skala. Det fastsætter også regler for ophavsretlig beskyttelse i hvilke E.U. forhandlere kalder "det digitale miljø" - USAs bidrag til forhandlingsteksten foretrækker udtrykket "internettet".
Det lækkede dokument dateret den 1. juli er mærket som et "uformelt forudgående udkast til" af bekæmpelsen af forfalskning Aftale (ACTA), der afspejler ændringer, der blev foretaget under forhandlingerne i Lucerne, Schweiz, sidst i sidste måned efter dens titelside.
Den franske advokatgruppe La Quadrature du Net offentliggjorde dokumentet, en samling af scannede billeder i PDF-format til dets hjemmeside på onsdag og straks begyndte at transkribe det til et søgbart tekstformat i en Wiki.
I marts offentliggjorde den samme organisation en tidligere version af dokumentet, resultatet af forhandlingsrunden i New Zealand sidste år.
Den seneste lækte tekst blev offentliggjort bare få timer efter EU embedsmænd beskrev uenighed mellem forhandlerne om, hvorvidt de skulle frigive teksten.
Det indikerer, at der ud over deres uenigheder om gennemsigtighed og terminologi forbliver andre forskelle mellem USA og E.U. forhandlingsstillinger.
Det foreslås, at E.U. ønsker at udelukke forbrugernes krænkelse af ophavsretten fra kravet om strafferetlige sanktioner, mens USA's forslag er, at signatarstaterne "kan" udelukke det. E.U. forhandlere ønsker også, at sanktioner for krænkelse af ophavsretten er "rimelige og forholdsmæssige."
Den nye tekst synes at trække sig endnu mere ud fra udsigten til en global "tre strejker" lov, der kræver, at internetudbydere spionerer kundernes krænkelser af ophavsret og skærer afskediges efter en række advarsler.
Artikel 2.18.3 (tidligere 2.17.3), der fritager internetudbydere for ansvar for deres klients handlinger under visse omstændigheder, bestemmer nu, at "ingen partis lovgivning kan fastsætte begrænsningerne … på en forpligtelse at online-udbyderen overvåger sine tjenester eller … aktivt eller bekræftende søger fakta, der angiver, at krænkende aktivitet forekommer. " Det tidligere udkast foreslog noget mere løst, at staterne ikke må pålægge en generel forpligtelse til dagligt at overvåge tjenester for krænkende aktiviteter.
Under det seneste udkast skal rettighedshavere gå til retten for at få internetbrugernes identitet fra deres internetudbydere. Det tidligere udkast krævede kun, at rettighedsindehavere meddeler internetudbyderen ophavsretskrænkelse for at opnå abonnentens identitetsoplysninger.
Traktatens afsnit om "effektive teknologiske foranstaltninger" (ofte omtalt som DRM, digital rights management) er genstand for færre foreslåede ændringer end tidligere og foreslår, at parterne nærmer sig enighed om dette afsnit.
Næste forhandlingsrunde finder sted i USA med en yderligere runde, der er planlagt inden årets udgang. Andre parter i forhandlingerne omfatter Australien, Canada, Japan, Sydkorea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og Schweiz.
Peter Sayer dækker open source software, europæisk lov om intellektuel ejendomsret og generel teknologi, der bryder nyheder til IDG News Service. Send kommentarer og nyhedstips til Peter på [email protected].
Slå et mod det hvide hus Gennemsigtighed
USA. Præsident Obama ser ud til at bryde et offentligt gennemsigtighedsløfte.
Handelsagenturet forpligter sig til at gennemgå dets gennemsigtighed
Oversigten kommer efter klager over den hemmelige handelsaftale for handelsforhandlinger
CDT: Fortrolighed, gennemsigtighed, der er brug for i cybersikkerhedspolitik
Præsident Barack Obamas administrationer og kongresser skal tage fat på vigtige borgerlige frihedsrettigheder og åbenhedsproblemer, da de skaber nye politikker til at tackle de igangværende cybersikkerhedsproblemer i den offentlige og private industri, siger en digital rettighedsgruppe.